Linde Alle 23, 4800 Nykøbing Falster

1.245.000 kr · Villa · Til salg

Detaljer

Atmosfærefyldt murermestervilla i Øster Toreby


På Linde Alle 23 venter jer en drøm af en murermestervilla fra 1930, hvor moderne komfort går hånd i hånd med originale detaljer, og huset fremstår i dag med sjælen intakt og en skøn atmosfære ude som inde.

Her får I flere skønne opholdsmiljøer, fire gode værelser, en fin kælder med opbevaringsmuligheder og god plads til familielivet.

Ejer har i sin ejertid, løbende renoveret og moderniseret huset med blandt andet 3 nye hoveddøre, delvist udskiftet ruder til 3-lags termoruder i stuen, køkken og entre i 2017, i stuen desuden med lydisolering, nyt badeværelse i 2014, gæstetoilet i 2016 samt en modernisering af køkkenet i 2017.

Beliggenheden er både bynær, naturrig og børnevenlig. Hverdagen bliver overskuelig med kun få hundrede meter til såvel daginstitution som skole, og I har samme afstand til Guldborgsundcenteret. Endvidere gode transportmuligheder til København for pendlerne. 

Huset rummer et samlet boligareal på 187m2 + 20m2 kælder. Rummene fordeler sig således: En god, lys og indbydende hall, som giver adgang til 1.salen med en kvartsvingstrappe. Dejlig stor opholdsstue, som har nogle rigtig flotte originale plankegulve samt brændeovn, som giver ekstra hygge og varme til de køligere nætter. Her er plads til både stueafdeling samt spiseafdeling. Derudover er der også direkte udgang til en skøn sydvendt udestue.

Fra stuen er der adgang til det dejlige køkken, som fremstår i lyse materialer. Fra køkkenet kommer man ud i en mellemgang, som giver adgang til et flisebelagt bryggers/bagindgangen, med installation til både vaskemaskine samt tørretumbler. Her er endvidere god skabsplads til diverse opbevaring samt adgang til kælderen, hvor du finder to disponible rum til yderligere opbevaring.

Endvidere har man i stueplan et dejligt stort værelse/kontor med direkte adgang til det super lækre badeværelse, hvor der er lavet en karnap, som er indrettet som én stor bruseniche med en flot mosaikvæg. Badeværelset har gulvvarme, væghængt toilet samt håndvask i skabsarrangement.

På 1.sal finder man 2 gode reposer, hvor den ene bruges til kontor/arbejdsplads. Derudover gæstetoilet med toilet og håndvask. Stort soveværelse med indbygget skabsvæg, samt 2 gode børneværelser/gæsteværelser. Alle værelser har pæne plankegulve.

Til ejendommen hører også en god indkørsel med carport. I forlængelse af carport er der et brænde-og cykelskur.

Elsker man nem vedligeholdelse i haven, så er denne have ideel. Her får du nemlig en skøn have med en dejlig nem græsplæne samt en god og lukket terrasse, som ligger sydvendt og i direkte forbindelse med udestuen.

Bagerst i haven er der en vestvendt, ugeneret baggård med dejlig aftensol.

Huset opvarmes med fjernvarme og sælger har efterisoleret 1. salen siden udarbejdelsen af energimærket.

Sælger har oplyst at de før har brugt ca. 16.000 kr. i fjernvarme pr. år.

Sælger har udskiftet tag på udestuen og bryggersafdelingen i september 2019.

Alt i alt får du, som køber, en rigtig dejlig og atmosfærefyldt villa, som er i god stand, samt til en rigtig god pris!

Så hvis du leder efter et hus som dette, så hold dig ikke tilbage!

Ring til os nu på: 21 31 31 32 og book din personlige fremvisning, allerede idag.

Vi glæder os til at kunne byde dig og din familie velkommen!

Beliggenhed

Linde Alle 23, 4800 Nykøbing F

Dokumenter

Kontakt

Beskeden er blevet sendt.