Øster Nordlundevej 38, 4900 Nakskov

1.250.000 kr · Villa · Til salg

Detaljer

Drømmer I om et liv på landet og en ejendom, hvor I kan sætte jeres helt eget præg? Så er dette nedlagte landbrug noget for jer. Her får I et hovedhus med hele 198 m2 fordelt i halvandet plan, der står klar til en opfriskning og kan blive til netop dét hjem, I ønsker jer. Samtidig har I en stor grund på knap 9000 m2 med udhuse, værksted og grønne arealer. Alt sammen på en fredelig beliggenhed omringet af marker og ikke langt fra Nakskov.

Hovedhuset er fra 1777 og har charmerende detaljer indenfor som fritlagte bjælker i loftet og en muret brændeovn. Centralt i boligen er stuen placeret med et tilstødende køkken. Køkkenet er velfungerende og gemmer på masser af opbevaringsmuligheder, mens stuen er rummelig og har plads til både spisebord og sofaarrangement.

Yderligere i stueplan finder I et bryggers, et disponibelt rum og et badeværelse med muret bruseniche. Fra stuen har I også adgang til tre indretningsvenlige værelser samt en trappe til førstesalen. Her leder et stort repos jer videre til endnu tre værelser, hvoraf det største har indbygget skab.

På grunden har I flere udhuse med et værksted og tidligere stald. Samtidig kan I se frem til dejlige græsarealer omkring huset og et større område med folde, der er omkranset af høje træer.

I bosætter jer med marker og naturskønne omgivelser som nabo, men er stadig ikke langt fra hverdagens fornødenheder. I kan finde både indkøb, daginstitution, skoler og sportsfaciliteter i Horslunde, som ligger fem minutter køretur fra adressen, eller I kan nå til Nakskov på blot 15 minutter.

Lyder denne landlige idyl som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning.

Plantegning

Plantegning #1

Plantegning #2

Plantegning #3

Plantegning #4

Beliggenhed

Øster Nordlundevej 38, 4900 Nakskov

Dokumenter

Anne Grethe Hemmingsen

Ejendomsmægler & Valuar og daglig leder

21313132 10:00 - 15:00
30686022 Alle hverdage

Kontakt

Beskeden er blevet sendt.