Villa med potentiale og god beliggenhed

375.000 kr · Villa · Til salg

Detaljer

Hvis du elsker at sætte dit eget præg, har et veludstyret værktøjsbælte og er klar på et renoveringsprojekt, så er denne villa din drømmebolig, hvor du kan skabe præcis det hjem, du ønsker. Huset ligger på en stor grund lidt uden for Lillebrænde i naturskønne omgivelser men stadig ikke langt fra hverdagens fornødenheder.

Skole, pasningstilbud, svømme- og idrætshal og indkøbsmuligheder findes nemlig i både Stubbekøbing og Nr. Alslev by, der begge ligger inden for ti minutters kørsel. For det pendlende folk er der omtrent fem kilometer til motorvejen, som giver dig en times kørsel til København. Naturen kan nydes i Tårup skov omkring 500 meter fra adressen, og skal der motion ind over samtidig, så tager det et lille kvarter i bil til den populære Falster Golfklubs smukke baner.

Huset præsenterer sig med halvvalmet tag og en lys facade, der trænger til en kærlig hånd, og med store vinduespartier, der sørger, at naturligt sollys aldrig er en mangelvare indenfor i hjemmet. Til ejendommen hører en god tilbygning, der giver et væld af anvendelsesmuligheder, når det er blevet fikset.

Træd indenfor i entréen hvor en trappe med balustrade-gelænder fører op til førstesalen, der rummer et værelse og et disponibelt rum, som vil udgøre et godt walk-in-closet eksempelvis. I stueplan finder du yderligere to værelser, et stort badeværelse, et køkken og en stue, som har en hyggelig, gammeldags brændeovn. Ved køkkenet ligger to disponible rum, hvoraf det ene med fordel kan anvendes som viktualierum og det andet vaskerum.

Grunden er på hele 3.053 m2. Her er det nærliggende at anlægge en stor terrasse med udsigt over grunden, markerne og skovbrynet.

Kan du se mulighederne? Så kontakt os for en fremvisning.

Plantegning

Plantegning #1

Plantegning #2

Plantegning #3

Plantegning #4

Plantegning #5

Beliggenhed

Lillebrændevej 27, 4850 Stubbekøbing

Dokumenter

Anne Grethe Hemmingsen

Ejendomsmægler & Valuar og daglig leder

21313132 10:00 - 15:00
30686022 Alle hverdage

Kontakt

Beskeden er blevet sendt.